Jakob Hjerrild er den ejer af DKBus og har mere end 20 års erfaring som chauffør. Som vognmand og chauffør lægger han stor vægt på, at alle passagerer får en god oplevelse med ham bag rettet.
Udover jobbet som vognmand er Jakob uddannet elektronikmekaniker og har siden 1993 drevet sin egen elektronikvirksomhed under navnet ”Elektronik Reparation”. I Horsens og omegn er det velkendt, at hvis alle andre har givet op, så er det Jakob, man skal gå til. Han kan redde et hvilket som helst apparat – også dem, der ikke længere fremstilles reservedele til.
Denne ekspertise kommer også Jakob til gode som vognmand, da Jakob selvfølgelig også har flair for at arbejde med den elektronik, der forekommer i busser.
Jakob Hjerrild er barnefødt i Stourup, men han bor i dag i Horsens. Han fik sit erhvervskørekort i 1987 og har desuden kørt som chauffør for Vagns Turist i Rårup mellem Juelsminde og Horsens.
Ligesom Jakob har Jørn også mange års erfaring i branchen. Igennem 30 år har han kørt lastbil og bus og elsker sit job, hvor både service, komfort og sikkerhed bliver prioriteret hver dag.
Jørn bor i Horsens og er oprindeligt uddannet mekaniker og har kørt lastbil for Verner Nielsen i Horsens fra 1979 og 18 år frem.
Fra 1990 kørte han bus i sin fritid for blandt andet Bent Thykjær i Horsens og Vagns Turist i Rårup – og siden for Østbirk Turist. Jørn har også været faglærer på AMU.
De seneste 16 år har han samtidig arbejdet hos Amcor i Horsens, der er et af verdens største emballagefirmaer.